top of page

Vores historie

Vi åbnede i september 2017

En gang lå der i kort tid et andet yogastudie på Valby Langgade 226, som vi begge havde lidt tilknytning til. Den tidligere ejer ville stoppe - og midt i august 2017 mødtes vi to yogalærere, Hanna og Tiia, for første gang.

Vi havde begge drømt om vores eget sted - og fandt hurtigt ud af, at vi var et godt makkerpar: med samme visioner for stedet, tilpas forskellige kompetencer - og så gik vi rigtig godt i spænd.

Samarbejdsevner blev straks testet, da vi besluttede at åbne allerede to uger efter!

En af de første store beslutninger var: Hvad skulle stedet hedde? Hanna havde sit eget lille yogafirma, hvis logo er den hvide påfugl, og Tiias efternavn betyder ørn... Så da Tiia foreslog Yoga med vinger, var det ikke til diskussion. (Læs mere om symbolikken med de to store fugle her.)

 

Vi føler næsten, at det var magisk, som det lille, lokale yogastudie faldt i vores hænder. Men i virkeligheden havde vi begge to i årevis arbejdet mod drømmen om et yogastudie, som vi selv trives i - og som spreder kropslig velvære til dem, som træder ind under vingerne. Man kan måske sige, at det magiske var, at vi var klare samtidigt, til at hurtigt gribe chancen, da den opstod...

Du kan læse mere om Hanna og Tiia her.

bottom of page