
Yoga og styrke
Yoga og styrke er som vores almindelige yogahold, men med mere fokus på styrke og udfordrende stillinger. Det er for dig, der er vant til at lave yoga, men som gerne vil blive stærkere.
Vi laver altid mindst 4 fulde solhilsner, nogle powerfulde stående stillinger, måske balance med vægt og altid planker. Det er primært din mave, ryg, bækkenbund, arme og ben, der bliver styrket.
Hvorfor ikke bare gå i fitnesscenter?
Fordi vi her tilbyder smukke rammer, små hold med fokus på den enkelte, styrke kombineret med både vejrtrækning og bækkenbund. Og selv på dette hold, er der pauser og mulighed for at bakke ud og lytte til dit eget energiniveau.
Vores interesse for lidt tungere træning er opstået, fordi vi alle tre undervisere er i overgangsalderen, hvor det bliver ekstra vigtigt at bevare muskelmasse. Men holdet er for alle aldre - det er aldrig for tidligt eller sent at komme igang med at vække din indre styrke.
