Efterfødselsyoga (forløb)

Et kursus på syv gange
Efterfødselsyoga er et forløb til dig, som har født for 2-6 måneder siden. Du kan møde op med din baby; babyerne er enten med på deres tæppe ved siden af dig eller sover i barnevognen lige udenfor vinduet.
Vi har fokus på din krop, som måske er træt efter graviditet, fødsel, dårlig søvn og evt. amning. Vi fokuserer på bækkenbund, lænd og skuldre - men laver også øvelser for resten af kroppen.
Efterfødselsyoga er en rolig stund, hvor du arbejder med både styrke og strækt - og forhåbentlig får ladet lidt op.
Vores studie er lille og smuk og der er max 7 deltagere på holdet. Du mødes med de samme kvinder hver uge, hvilket mange synes er rart og trygt.
"Efterfødselsyoga hos Yoga med vinger var min ugentlige energi indsprøjtning. Det var ren balsam for krop og sjæl, som jeg ikke havde været foruden i min barsel."
- Ayse

