top of page

Aldring

"Alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men får en langt bedre udsigt." 

​Ingrid Bergman, svensk skuespiller

Yoga er godt for kroppen uanset alder. Hvilke yogatimer du vælger hos os handler mere om dit erfaringsniveau, hvad du ellers laver af af bevægelse i din dagligdag os. Når det er sagt kommer der alligevel et par anbefalinger her:

Restorativ yoga udfordrer med en halv times aktiv yoga. De hvilende stillinger beroliger derefter krop og sind. Begge dele har fokus på kropsholdning og vejrtrækning.

Blid/begynder er mere aktivt, men stadig i et langsomt tempo og med fokus på enkle stillinger.

Vores almindelige yoga er mere aktiv, sværere stillinger - de timer anbefales kun hvis du er vant til yoga . Det samme gælder yoga og styrke. Det er den mest udfordrende undervisning Hanna tilbyder og timen henvender sig til jer , der har gået til yoga hos os et stykke tid. Men uanset hvad timen hedder, skal du tage hensyn til dig eget energiniveau og eventuelle skavanker. 

IMG_0826.jpeg
IMG_0826.jpeg

Hvad sker der, når kroppen ældes?

Din krop er din ven og aldring er ikke en sygdom. 

Aldring sker gradvist og forskelligt fra person til person.

Det er en naturlig proces og kroppens måde at passe på os ved at sætte farten ned. Cellerne deler sig ikke så hurtigt mere, og risikoen for sygdom og skavanker øger. Derfor bliver et øget fokus på motion og kost vigtigt, men lad det ikke blive til en sur pligt - mød dig selv kærligt.

Aldring er en naturlig del af livets cyklus - som svarer til efterår og vinter, hvis vi tænker på livet som årstider.  Det er tid til mere væren og mindre gøren. Med yoga kan du nyde kroppen i bevægelse uden at føle pres, tillade dig selv at vende blikket indad og lære din nye aldrende krop at kende på ny.  Vi giver altid tips og tricks til, hvordan stillingerne kan laves, så de passer til netop dig.

 

senior yoga.tiff

Hvordan hjælper yoga?

Vores kronologiske alder kan vi  ikke ændre på. Men med vores biologisk alder er det anderledes - den kan være bedre hos en 70 årig end hos en 17 årig.  Det er aldrig for sent at komme igang. Med yoga kan du blandt andet:

  • Opretholde den fysiske formåen du allerede har

  • Blive bedre til at holde balancen/mindske risikoen for fald

  • Forbedre din kropsholdning især nakke/skuldrer og hofter/lænd

  • Fremme blodcirkulationen og mindske risiko for blodpropper

  • Blive en del af et socialt fællesskab

  • Sparre med os undervisere om eventuelle skavanker.

  • Finde ro, grounding og kærlighed til din krop, som den er

​

senior yoga.tiff
karen.jpg

Karen er 89 år og går til yoga hos os to gange om ugen

"Min glæde ved at komme her skyldes ikke bare selve yogaen, men i høj grad også den måde, undervisningen bliver grebet an på. Den er varieret, virker altid veltilrettelagt og med mulighed for individuel tilpasning til, hvad vi hver især magter. Man mærker en varm og nærværende, men aldrig grænseoverskridende, interesse for hver enkelt af os. Her er kort sagt fint at komme, og man har det altid godt, når man går herfra."

Hannas særlige begejstring for at undervise ældre kvinder

Jeg elsker at undervise ældre kvinder! Jeres grounding og selvindsigt beroliger mit flyvske sind. Samtidig har jeg med min baggrund, som sygeplejerske og min nørdede interesse for anatomi, en viden, som I kan læne jer ind i. Vi kan sparre om særlige skavanker, og jeg lærer jeres kroppe at kende. Det skaber en helt særlig tryghed i vores relation, som er svær at sætte ord på. Jeg kommer helt enkelt til at holde helt utroligt meget af jer! Og jeg bliver imponeret og stolt over alt det, I lærer, og hvor seje I bliver til at følge mine instruktioner. Jeg underviser en kvinde med alzheimers i enetimer, og er fuld af forundring over, hvor meget kroppen kan selvom hukommelse og sprog er svært påvirket. 

Jeg vil gerne blive ved at være yogalærer, til jeg er mindst

100 år - tak for jer.

IMG_0804.jpeg
IMG_4539.jpeg
Valby Langgade 226

2500 Valby

​

Email: yoga@yogamedvinger.dk

​

CVR nr. 39063247

​

Følg os her

  • Instagram
  • Facebook

​© Yoga med vinger 2023

bottom of page